Roskilde Arkiv - 100% Fremmed?

Portfolio Tag : Roskilde

Det danske Folketing er som det sydafrikanske rugbylandshold før apartheid

Det er æstetisk uskønt, når ytringsfriheden bruges til at mobbe andre

Jeg blev fanget af Al-Shabaab, der hældte kogende vand ud over mit ben

Jeg tror ikke, at der er mange mennesker, som får mere overskud af at få færre penge

Læs mere om portrætterne fra Roskilde

Vi flygtede gennem Saharaørkenen i en åben bil. Vi var heldige, at turen kun tog syv dage. Vi var 25 i en almindelig personbil plus tre dunke benzin. Ryger man af bilen, er der ingen, der samler dig op.

Jeg elskede at være lærer. I Syrien er lærerne højtrespekterede, ikke som her. Men jeg er ikke i stand til at arbejde med børn længere. Krigen har forandret mig. Jeg bliver hurtigere træt, har svært ved at koncentrere mig i længere tid.

Det er fænomenalt at komme fra kaos og krig til Roskilde. Fra et land uden regering til bystyre og lokaldemokrati. Selv hvis myndighederne ikke giver mig min opholdstilladelse tilbage, vil jeg være politiker.

Børnenes verden er smuk. Sprog er ikke det afgørende for dem. Jeg prøvede at læse for dem med min tykke accent. De kiggede forundret på mig og gentog ordene, som de skal lyde. Børn er geniale læremestre.

I min fritid er jeg frivillig livredder på et kvindehold med anden etnisk baggrund. Det er bedre at aktivere folk, end at kvinderne bare holder sig inde og får forhøjet kolesterol og diabetes 2. De fortjener det om nogen. Der er en fantastisk stemning.

Bagdad var i 1960’erne en moderne by. Vi var næsten vestlige dengang. De unge havde Beatles-stil. De rige drenge gik i charleston-bukser. Jeg var med til at danne en illegal irakisk studenterforening. Vi gik ikke engang i 9. Klasse og holdt hemmelige møder ude i skoven.

Det var i de øjeblikke efter eksplosionen at jeg tænkte; ligegyldigt hvor man stammer fra, hvis ens land ikke kan yde sikkerhed, så er det ikke et land for mig.

Vores historie var vores vigtigste skat. De ældste skrifttegn i verden stammer fra Syrien. Jeg havde sådan håbet, at jeg kunne give den arv videre til mine børn.

Den første gang jeg tog hen i kirken, mødte jeg en dame, der i to år havde været sygeplejerske i Bagdad. Hun inviterede mig hjem til kaffe og blev som en dansk mor for os.

De havde dræbt fem af byens musikere, da de kom efter mig. Jeg var på vej på arbejde under ramadanen, da mujahedinerne (jihadkrigere) dukkede op. Først affyrede de 13 skud og derefter gik en kugle gennem min højre balde.