.

Jeg er både fremmed og ikke fremmed i Danmark. Jeg kender begge følelser. Jeg har været her i mere end 10 år, men nogle gange er det som om, jeg ikke eksisterer.

Jeg havde kørt i bil i 10-12 timer og blev sat af ved en stor togstation. Der stod to drenge på hjørnet og røg cigaretter, jeg hørte de talte Farsi. Jeg gik hen til dem, og mine første ord var: ”Her er godt nok dejligt i Canada!” ”Canada? Hvad mener du?”, sagde de. “Det her er Danmark! Nej, vi mener det. Det her er København. Danmark. Du er i Danmark nu.” Danmark. For mig er det København – Sandholm – Jelling – Padborg – Aabenraa.

Men før det var jeg rejst flere gange fra Afghanistan. Til Iran. Jeg arbejdede som murer, byggede huse. Tog pengene med tilbage til Afghanistan og blev handelsmand. Købte dyr fra landbrugene i provinsen, solgte til mellemmænd, der solgte videre til slagterierne i Kabul. Kvæg, heste, lam. Valutaen var penge, nogle gange Kalasjnikovs og pistoler.

Det har aldrig været et problem at være fattig. Jeg spiser et halvt brød i stedet for et helt. Men at sove med en Kalasjnikov på hver side af sengen, det er et problem. At være bange for, om børnene kommer hjem, det er et problem.

Jeg er glad for at være i Danmark. Her sover jeg roligt, børnene går i skole. Men nogle gange har jeg det som om, jeg næsten ikke eksisterer. Jeg har arbejdet siden jeg var en dreng på syv, men her i Danmark har jeg aldrig haft arbejde, for jeg har ikke lært sproget godt nok.

Yahya Aman Zamani / 68 år / mand / gift / børn / folkepensionist / Aabenraa / fra Afghanistan / kom til Danmark i 2008 / opholdstilladelse 2009

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier