Kunstprojekt Sønderborg - Kunst i Sønderborg om tidligere flygtninge i Danmark

Læs mere om portrætterne fra Sønderborg

I Syrien kunne jeg også sidde på en stol og drikke te eller kaffe, og snakke med kunderne, det gør man ikke her, kun i pauserne.

Når man hilser på folk, især ældre, holder man sin hånd over den anden, for at vise, at man har respekt for dem. Vi har meget respekt over for andre mennesker, og især ældre.

Vi har prøvet at få et besøgsvisum til vores søn i Rusland, men det er blevet nægtet, fordi myndighederne er bange for at han bliver her. Det har han slet ingen interesse i

Rema 1000 er ”Amana” (arabisk for at opretholde tillid) for mig, når jeg har lukkevagten. Et stykke værdi jeg har ansvaret for, når chefen er væk. Han overlader kunderne til en indvandrer i en dansk butik. Det er en stor ting.

Hvis man ikke kæmper for at få en uddannelse, og bare lader andre bestemme over sig, synes jeg, man har tabt livet.

Jeg tror man får mere empati og bliver lidt mere ydmyg omkring, at der findes andre livsværdier end ens egen, der kan være ligeså gode, gennem litteraturen.

Jeg valgte at få en kone fra Kosovo. Dengang jeg gik på Dybbøl-Skolen var vi 22 børn, og alle deres forældre var skilt, undtagen to piger som var tvillinger.

Vi har prøvet at få et besøgsvisum til vores søn i Rusland, men det er blevet nægtet, fordi myndighederne er bange for at han bliver her. Det har han slet ingen interesse i. Han studerer på universitetet i Rusland.

Hun lavede madpakke til os og sendte os afsted i skole, og da vi kom hjem, var hun død. Derefter bestemte min far, at jeg skulle giftes som 14-årig.

Vi måtte også flygte fra vores barndomshjem i 1995-96, og vi fik kun noget tøj med, men vi kom dog tilbage til huset igen. Mens vi flygtede, boede vi på skoler og i templer. Da jeg kom til Danmark, skulle jeg bare have ro på.