.

Jeg  er  100%  fremmed  og  elsker  det.  Jeg  har  oplevet  den  iranske og  danske  kultur og  kan  skifte kanal  – kulturelt, politisk, socialt og følelsesmæssigt   som  det  passer   mig.  Med  alderen   er  jeg  blevet bevidst om at ingen kultur er perfekt, og har derfor fundet styrke i at skabe  min egen  identitet.

Det har  været  smertefuldt  at  opdage hvor  svært  det  var  at  blive accepteret    i   verdens   lykkeligste  og   mest   ordentlige   land.   Der findes  ingen  100%  lykkelig integration.   Du står  altid  i dilemmaet: skal du  forblive tro mod  din  oprindelige  kultur, eller søge  accept  i den  nye.  For mange  år  siden  var  jeg  praktikant   et  plejehjem. Sygeplejersken  stak  mig  en  vaskeklud.  Værsgo,   vask  den  lamme mands  penis.  Det kan en muslimsk kvinde ikke, men jeg valgte i det sekund at overskride grænsen, ellers ville jeg altid stå i det dilemma.

Når   man   vælger   at  træde   ind  i  et nyt   samfund   møder   man   kritik  og afvisning,  og   skal  man  vise  hvem man    er   som   menneske.    Udvikling kræver  tid, ressourcer  og kræfter.  Ikke alle  har  det  eller vælger  det.  For mig var der  intet valg.  Jeg havde  ikke råd til at være  naiv.

Min far  var  general  i militæret,  min mor den  persiske  Emma Gad, så selvom jeg voksede op i tr ygge rammer,  var det ikke altid sjovt at være  barn.  Da jeg var 12  år røg min politisk aktive søster i fængsel og vi mistede alt. Min mor har  givet mig en feministisk stolthed, jeg ikke oplever i det danske  samfund,  og min far, styrken til at stå ved mine valg. I  dag  er jeg generalen i mit eget liv.

Maria Brinks Arianfar / 49 år / kvinde / gift / børn / journalist og vært / Mols / fra Iran / kom til Danmark 1993 / opholdstilladelse  i 1995

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier