Jennum Parken i Randers er min oase. Det er mine børns hjemstavn. Stedet de savner, når de er ude. Her har jeg i de seneste 24 år født og opfostret vores otte børn med et afbræk på tre år i Egypten.

Min drøm er at samle min familie i Danmark. Jeg er alenefar, da den danske stat ikke anerkender mit ægteskab. På trods af at jeg har måttet slippe alt, min kandidatgrad, mit lederjob, min kone, mit land, giver Danmark mig mulighed for at give min datter et godt liv. Og det betyder alt for mig.

I 30 år har jeg arbejdet som modersmålslærer. Det er jeg utroligt stolt af. Denne form for undervisning hjælper de tosprogede børn godt på vej i skole og socialt. Og når jeg ser de bøger, vi sammen har lavet, bliver jeg varm om hjertet.

Min drøm er at komme til Korea. En drøm, jeg deler med min fire år ældre søster, måske fordi den koreanske kultur har mange ligheder med den afghanske, f.eks. respekt for ældre, tiltaleformer og begreber.

Allerhelst vil jeg hjem til min familie, men det tør jeg ikke drømme om. Det vigtigste for mig lige nu er at få et rigtigt arbejde, så jeg kan tjene penge og spare op.

En anden gang troppede jeg op i fint tøj og høje hæle, da den lokale VVSmand holdt ’Åbent Hus – alle er velkomne’ – til stor overraskelse og morskab for de andre gæster, der jo rent faktisk kendte manden.

Duften af harpiks sender mig tilbage til min hjemby, Pejë, der er omkranset af skovklædte bjerge. Det var i disse bjerge, jeg tilbragte somrene med min farfar og farmor. I Fussingø uden for Randers genfinder jeg de ressourcer og noget af den ro, som kun denne type natur kan tilføre.