.

I 30 år har jeg arbejdet som modersmålslærer. Det er jeg utroligt stolt af. Denne form for undervisning hjælper de tosprogede børn godt på vej i skole og socialt. Og når jeg ser de bøger, vi sammen har lavet, bliver jeg varm om hjertet.

Keyword

Kvinden fra vores kontaktfamilie stod med et lille barn på armen. Vi kunne tydeligt se, at barnet stammede fra Sri Lanka. Familien blev senere nogle af vores bedste venner. Fra Sandholm gik turen til Hellerup og videre til Juelsminde. Vi kendte ikke til Danmark, og da vi skulle vælge et sted at bo, vidste vi, at det skulle være i Randers, hvor de kom fra. I 30 år har jeg arbejdet som modersmålslærer. Det er jeg utroligt stolt af. Denne form for undervisning hjælper de tosprogede børn godt på vej i skole og socialt. Og når jeg ser de bøger, vi sammen har lavet, bliver jeg varm om hjertet.

Som helt ung i Sri Lanka drømte jeg om enten at blive sygeplejerske eller skolelærer. Begge fagområder har jeg fået lov til at beskæftige mig med i Danmark. I dag er jeg udekørende social- og sundhedshjælper. H.C. Andersens mange eventyr har været inspiration for teaterforestillinger, jeg har skabt sammen med børnene på dansk og tamilsk. Fra min allerførste tid i Danmark tog jeg børnene i hænderne på sprogskolen, i kirken eller hvor vi var og dansede, sang, spillede musik og teater med dem. Det var i sådan en sammenhæng, at en kvinde for skoleforvaltningen prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive modersmålslærer. Det er jeg i dag meget taknemmelig for.

I 2003 tog vi vores to børn med tilbage til Sri Lanka, men det var meget trist og sørgeligt. Vores landsby var ikke den samme som dengang. Det var derfor svært for os at give vores børn et præcist indblik i vores egn, og hvor vi var vokset op. På det tidspunkt gik det op for os, at Danmark er vores fremtid.

Sumathy Thiruravichandran / 53 år / kvinde / gift / børn / SOSU-hjælper og modersmålslærer / Randers / fra Sri Lanka / kom til Danmark i 1986 / opholdstilladelse i 1986

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier