.

Værnepligten i Eritrea er blevet en form for tvangsarbejde, som man ikke ved, hvornår slutter

Jeg føler mig hjemme her på nogle måder, men jeg savner også det velkendte i Eritrea. Min familie, mine venner, maden, larmen. I Danmark er der roligt. Der er stille på gaden, og ingen råber. Når man kommer udefra, er det svært at finde sig til rette i stilheden.


Når man er færdig med 12. klasse i Eritrea, skal man i militæret. Der er værnepligt for alle mænd og kvinder. I udgangspunktet varer den 18 måneder, men min far kom i militæret under krigen med Etiopien i 1998 og er der stadig. Værnepligten i Eritrea er blevet en form for tvangsarbejde, som man ikke ved, hvornår slutter. Derfor flygtede jeg den dag, jeg fik papirerne fra militæret.Jeg har to søskende i Tyskland, som er flygtet af samme grund. Som situationen er, har vi ingen fremtid i Eritrea, så nu forsøger jeg at skabe mig et liv her. Jeg vil gerne være møbelsnedker eller i hvert fald arbejde med træ, som jeg gjorde i Eritrea. Jeg går i kirke om søndagen, beder til Gud og tror på, at alt nok skal gå. Min tro er vigtig for mig. Religionen er mit liv. Den er den, jeg er, mine værdier og mit væsen.

Teweldebrhan Negassi / 23 år / mand / enlig / går på produktionsskole / Hårlev / fra Eritrea / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse i 2015

Keyword

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier