.

Jeg savner ingenting fra Afghanistan. Nogle gange når jeg sover, vender jeg tilbage dertil i mine drømme, og hver gang jeg vågner, glæder jeg mig over, at det kun var en drøm.

Jeg kan godt lide at dyrke motion. Min mand og jeg plejer at tage i fitnesscentret fem aftener om ugen, men lige nu er jeg ved at tage kørekort, og køretimerne ligger om aftenen, så jeg kommer ikke lige så ofte afsted. Når jeg er i fitnesscentret, bruger jeg alle de forskellige maskiner, både løbebånd og vægte. Dengang jeg boede i Afghanistan, var der ikke mange muligheder for kvinder for at dyrke motion.

Det er helt umuligt at sammenligne Danmark og Afghanistan. Især mine børn havde mange drømme om, hvad de skulle blive til i fremtiden, men i Afghanistan kunne de aldrig få deres drømme opfyldt, men det har de fået chancen for her i Danmark.

Selv drømmer jeg om at kunne nyde mit liv, og bidrage til det danske samfund – og så vil jeg meget gerne se, at mine børns drømme går i opfyldelse. Når mine børn er glade, bliver jeg selv glad.

Mine døtre er begyndt at give mig opskrifter på danske madretter, fordi de synes, jeg bruger alt for lang tid i køkkenet. Mange afghanske retter tager lang tid at lave, så går det hurtigere med de danske retter. Når vi får gæster, holder jeg dog stadig fast i, at servere afghansk mad, og gøre lidt ekstra ud af det.

De første gange jeg fik rugbrød, brød jeg mig slet ikke om det. Men fordi jeg har problemer med maven, må jeg ikke spise hvidt brød, så nu spiser jeg næsten kun rugbrød. Man kan sige at jeg har vænnet mig til det.

Sediqa Sediqi / 55 år / kvinde / gift / børn / går på sprogskole, og er i praktik i en børnehave / Vejle / fra Afghanistan / kom til Danmark i 2011 / asyl i 2017