.

Jeg føler mig ikke fremmed efter så mange år i Danmark. Jeg har venner, bekendte og arbejdskolleger, som er en del af det at føle sig hjemme, og jeg tænker på dansk. Men saltlakrids og leverpostej – det har jeg ikke vænnet mig til endnu.

Jeg kan godt lide at fortælle de positive historier om kvinder, som jeg møder i mit arbejde med ”Bydelsmødre”. Det er kvinder, der knokler hver dag, og som gerne vil bidrage til fællesskabet, som støtter og hjælper andre kvinder. Lige nu kender jeg én, der mangler job. Det gør jeg opmærksom på i mit netværk. Vi ved jo, det er svært. Man tager en uddannelse i Danmark, og alligevel får man ikke job. Det er spild af ressourcer og kompetencer.

Jeg ved godt, det ikke er nemt at komme til et nyt land og starte forfra. Det vil jeg gerne skrive en bog om engang. For jeg kan se, det er det samme i dag, som da jeg kom hertil.

Sidste år holdt jeg oplæg i Bosnien om kvinder i lederstillinger. Jeg talte om, hvordan kvinder kan få et bedre liv. Det giver mening at arbejde på tværs af landegrænser. Og samfundet har brug for de positive historier. Problemstillinger kan ikke løses, hvis du hele tiden har fokus på de negative ting. Jeg er ikke havemenneske, men så købte jeg nogle tomatplanter. Duften sendte mig tilbage til Bosnien. Jeg blev lidt nostalgisk, men også glad for det liv jeg har fået. Man kan have penge og et kæmpe hus – men duften af tomatplanten gjorde mig glad.

Hvis der ikke sker positive ting, så finder man de negative ting frem. Så dufter tomatplanten ikke mere. Den lugter.

Zeljka Secerbegovic / 52 år / kvinde / gift / et barn / seniorkonsulent i Bydelsmødrenes Landsorganisation / Herning / fra Bosnien / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse i 1995