.

Jeg lånte så mange nodeblade, jeg overhovedet kunne slippe afsted med

Jeg føler mig overhovedet ikke fremmed her i Danmark. Det er klart, at jeg har haft dårlige oplevelser med danskere, men jeg har også haft dårlige oplevelser med andre nationaliteter. Det handler ikke om Danmark, men om det enkelte menneske.

Jeg har brug for frihed for at kunne være mig selv. Jeg vil have lov til lytte til den musik, jeg har lyst til, og se ud, som jeg vil. Jeg nægter at lægge bånd på mig selv, bare fordi jeg skiller mig ud fra mængden. Her i København føler jeg mig hjemme. Jeg har haft farvet mit hår og fået tatoveringer. Mange synes, at jeg har bevæget mig væk fra den irakiske kultur, men for mig er det et udtryk for min nyfundne frihed. Jeg er et metalhoved og spiller selv i et band. Min musik betyder alt for mig. Da jeg boede i Irak, brugte jeg år og små formuer på at skaffe den musik, jeg godt kunne lide. Men det var det værd, for når jeg spiller musik, føler jeg mig lykkelig. Jeg husker tydeligt første gang, jeg besøgte Odenses musikbibliotek. Jeg var lige kommet til Danmark og troede simpelthen, at jeg var kommet i himlen. Jeg lånte så mange nodeblade, jeg overhovedet kunne slippe afsted med, og kopierede dem i frygt for, at det blot var et fatamorgana. Jeg kunne slet ikke forstå det. Musikken har også hjulpet mig med at få venner her i Danmark. Lige da jeg kom til Danmark, havde jeg en nabo, som ikke talte engelsk, og jeg kunne ikke dansk, så vi kommunikerede gennem musik og sad tit og jammede sammen.

Allan Alansari / mand / i et forhold / børn / uddannet petroleumsingeniør fra Irak og kandidat fra ITU / selvstændig webdesigner / København NV / fra Irak / kom til Danmark i 1999 / opholdstilladelse i 2000

Keyword

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier