.

Det var vinter, da jeg kom til Danmark. Der var sne og is, og det var koldt. Jeg blev ked af det, for jeg havde slet ikke tøj til den slags vejr. Jeg kom fra et land, hvor det altid er 30-40 grader varmt.

Jeg blev ked af det i asylcentret. Jeg mødte folk, som havde boet der i ni år, og jeg frygtede at blive som dem. Sådan gik det heldigvis ikke. Mine børn er født i Danmark. Det har været gode oplevelser på sygehuset. Mine børn er det vigtigste for mig. Her i landet er de i sikkerhed.

Som kvindelig journalist i Somalia lever man livet farligt. Jeg oplevede mange af mine kolleger blive dræbt. Jeg kunne ikke blive i landet.

Jeg er en åben og fleksibel person, og jeg hjælper gerne andre. Jeg er næstformand i Viborg Kommunes integrationsråd, og jeg oplever, at hvis man beder om hjælp, får man den. Jeg er muslim, jeg beder fem gange om dagen, og jeg forsøger at holde fast i den somaliske kultur. Men vi lever i Danmark, så vi fejrer fødselsdage, selv om man ikke gør det i Somalia.

Jeg er lykkelig, fordi jeg er i Danmark. Vi er raske, og jeg har smukke børn – og mine børn elsker risengrød. Jeg vil aldrig glemme, at Danmark har taget imod os. Om ti år håber jeg, at politikerne er holdt op med hele tiden at ændre udlændingereglerne. Jeg håber, at de ikke strammer mere.

Zahra Mahamud Ali / 34 år / kvinde / børn / jobsøgende / arbejdede som journalist i Somalia / Viborg / fra Somalia / kom til Danmark i 2009 / opholdstilladelse 2010

 

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier