.

I Mellemøsten bliver feminister betragtet som hekse, men jeg var ligeglad

Jeg er 90% fremmed. Man mister sin identitet på grund af sproget. I Irak var jeg en dygtig studerende, som det kurdiske samfund kunne være stolt af, men her bliver jeg set som en dum indvandrerkvinde, fordi jeg ikke behersker sproget fuldstændigt.

Jeg er medlem af Kurdistans feministparti og kæmper for at vække kvinderne i mit samfund. Vi kalder det, som vi står for, ‘postmoderne feminisme’. Vi kæmper ikke bare som socialisterne mod kapitalismen eller som nationalisterne mod regeringen for et selvstændigt Kurdistan. Vi prøver at dække alle områder, for kurdiske kvinder ligger under for forskellige former for undertrykkelse, som hænger sammen på komplekse måder. Vi har ikke ret til at arbejde eller uddanne os i bestemte områder, vi har ikke et land, og vi ligger under for en undertrykkende religion. På grund af islamiske regler i Iran mistede jeg mine to døtre, da jeg for 15 år siden blev skilt fra deres far. Efter det begyndte jeg at undersøge mit samfund. Hvad sker der med kvinder, når de bliver skilt? Jeg researchede på kvindelig omskæring. Jeg begyndte at kæmpe. I Mellemøsten bliver feminister betragtet som hekse, men jeg var ligeglad. Jeg ville være anderledes. Jeg ville udvikle mig og blive én, som mine døtre kunne være stolt af. Selvom de er vokset op med deres fars værdier, ved de, at hvis de bliver undertrykt, så har de én, som støtter dem, og det er mig.

Kaziwa Anamaghi / 40 år / i et forhold / børn i Iran / psykologi- og pædagogikstuderende / Roskilde fra Iran / kurdisk baggrund / kom til Danmark i 2010 / opholdstilladelse i 2011

Keyword

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier