.

Hver dag sad vi og læste i Biblen. Det var dengang, jeg prøvede at imponere hende

Jeg har ikke lyst til at rejse tilbage til mit hjemland, som så mange andre udlændinge taler om. Jeg er 50% fremmed, men kun fordi alle altid spørger mig, hvor jeg kommer fra.

Jeg er lidt bange for at blive gammel. Bange for at min kone og jeg vil føle os ensomme. Vi har kun én søn på 27, og han har endnu ikke stiftet familie. Han må selvfølgelig selv bestemme, men jeg synes altså, det er på tide, at han kommer i gang. Han har haft to danske kærester. Jeg tror bare ikke, at de var tålmodige nok til min søn. Asiatiske piger er mere tålmodige med deres mænd, og så er de ikke så skrappe. Jeg har rådet ham til at finde en kone, som ikke er alt for smuk, for så stresser man hele tiden over, om der en dag kommer en anden og hugger hende. Det er ikke nemt at finde en god kone. Jeg mødte min kone, da jeg skulle med båden fra Vietnam til Hong Kong. Hun var katolik, mens jeg er vokset op som ateist. Derfor måtte jeg gå på bibelskole i to år, før vi kunne gifte os. Hver dag sad vi og læste i Biblen. Det var dengang, jeg prøvede at imponere hende. Nu er jeg blevet for doven.Men jeg passer godt på hende. Kvinder er som blomster. De skal vandes hver dag, ellers fordærver de. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke fik flere børn. Da vi boede i flygtningelejren i Hong Kong, fik mange af de vietnamesiske kvinder tilbudt et præventionsmiddel, der endte med at gøre dem sterile. Så vi måtte nøjes med ét barn. Han er er en dejlig dreng, og så er han flot. Han burde kunne finde sig en kone.

Cong Hung Nguyen / 54 år / mand / i et forhold / barn / København N / rengøringsassistent i Tivoli / fra Vietnam, kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse samme år

Keyword

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier