I Damaskus var jeg paramediciner og var med til at redde mange mennesker, så det er lidt paradoksalt, at jeg nu føler, at jeg har brug for, at nogen kan redde mig. Men sådan føler jeg.

Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men den eneste af os, som ikke kunne komme med i første omgang, var min kone, så indtil for nogle måneder siden har jeg været ene om at sørge for de seks børn.

Efter to måneder sammen i Skagen stod det dog klart, at vores ægteskab ikke kunne fortsætte, og vi blev skilt. Jeg havde fået to års opholdstilladelse, men en fejl hos min sagsbehandler gjorde, at den ikke blev forlænget. Derfor har jeg ikke nogen opholdstilladelse lige nu og modtager heller ingen kontanthjælp.

Jeg håber, at jeg en dag kommer til at arbejde med metal, helst som bilmekaniker, men udsigterne til det er ret lange netop nu. Jeg har af kommunen netop fået at vide, at det er slut for denne gang med at gå på Teknisk Skole

Vi er kurdere, og det bliver vi ved med at være. Men nu er vi her, og så vil vi være så danske som muligt. Vi tænker allermest på børnenes fremtid. Min største bekymring er mit helbred og især mit syn.