Der var igen nye krigshandlinger i vores område i DR Congo, og samtidig var min bror og hans kone forsvundet. Vi vidste ikke, om de blot var forsvundet, eller om de var blevet dræbt i krigen. Og det ved vi faktisk heller ikke i dag.

Med endnu flere forfærdelige krigshandlinger var der kun ét at gøre, syntes jeg. Det var at flygte. Og selvfølgelig tog vi, min kone, vores datter og jeg, min brors fem børn med os, da vi flygtede til Zambia. Efter noget tid kom de fleste af os via Sydafrika og Tyskland til Danmark. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men den eneste af os, som ikke kunne komme med i første omgang, var min kone, så indtil for nogle måneder siden har jeg været ene om at sørge for de seks børn.

Det har været godt, synes jeg, og jeg er glad for, at børnene er glade for at være her og for at gå i skole – og for den ældstes vedkommende efter skolegangen at få et arbejde. Han er nu 22 år. Den yngste, Claude, er 12 år.

Selv om jeg har lært lidt dansk, så jeg kan begå mig, er det ofte, jeg har brug for hjælp, når jeg skal tale med danskere, og så får jeg hjælp af børnene. De har været meget hurtigere end mig til at lære sproget. Jeg har endnu ikke fået et arbejde, selv om jeg gerne vil. I Congo var jeg taxachauffør, og det vil jeg også gerne være i Skagen, men jeg har endnu ikke fået et dansk kørekort. Nu er min kone heldigvis også kommet til Skagen, så jeg tror, det kommer til at gå. Og at jeg får et arbejde. For Skagen er dejlig. Her er ingen krig, men desværre heller ikke noget arbejde. Endnu.

Safari Amani / 58 / mand / gift / børn / arbejdssøgende / Skagen / fra DR Congo / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse 2018

Livet var godt for min familie i Aleppo, indtil borgerkrigen brød ud. Min mand havde en fabrik, så vi havde penge, og jeg havde indrettet et smukt hjem for vores familie. Vi havde fire børn – to fælles og to fra mit tidligere ægteskab. Krigen ødelagde alt. Virksomhed og formue var tabt. Min mand flygtede ud af Syrien for at finde et trygt sted til familien. Der var ikke penge til at tage afsted sammen. Mine to ældste børn blev dræbt i krigen, og en dag blev nabohuset ramt af en bombe, som også ødelagde vores hus. Jeg blev ramt af en granatsplint i håndleddet, og herefter flygtede jeg også med vores to yngste børn på fem og seks år. Efter et år i en flygtningelejr i Tyrkiet blev vi familiesammenført med min mand, som havde fået opholdstilladelse i Danmark og bolig i Skagen.

I mine tre år i Danmark har jeg kæmpet med alvorlige sundhedsproblemer. Krigstraumerne har givet mig hukommelsesproblemer, min hånd er stadig følelsesløs, og to diskusprolapser gør hverdagen til et smertehelvede. Den smertestillende medicin har givet mig mavesår, men medicinen får mig gennem dagen. Jeg er blevet tilbudt en operation, men jeg tør ikke, for der er risiko for at blive lam. Nu kan jeg trods alt gå. Men jeg magter hverken sprogskole eller praktik. Børnene betyder mest i mit liv, og deres fremtid er her i Skagen. I Aleppo er alt ødelagt. Jeg tror ikke, vi nogen sinde kan vende tilbage. Min øvrige familie er spredt i hele verden.

Fadia Maas / 39 år / kvinde / gift / børn / hjemmegående / Skagen / fra Syrien / familiesammenført i 2014

Efter to år alene med seks børn i Syrien blev jeg endelig familiesammenført med min mand, som havde fået opholdstilladelse i Danmark og boede i Skagen. Ved krigsudbruddet arbejdede han i Saudi Arabien og valgte at rejse til Danmark i stedet for hjem til Syrien. Efter to måneder sammen i Skagen stod det dog klart, at vores ægteskab ikke kunne fortsætte, og vi blev skilt. Jeg havde fået to års opholdstilladelse, men en fejl hos min sagsbehandler gjorde, at den ikke blev forlænget. Derfor har jeg ikke nogen opholdstilladelse lige nu og modtager heller ingen kontanthjælp. Børnene og jeg blev taget utrolig godt imod. Alle hjalp os rigtig meget, men så skete den her fejl, og lige nu er alting så usikkert. Jeg tror dog fuldt og fast på, at vi får opholdstilladelsen forlænget. I Syrien har vi ikke længere et hjem at vende tilbage til. Min mor blev dræbt i krigen. og resten af familien er spredt for alle vinde.

På kontanthjælp fik jeg 6000 kr. om måneden plus 3000 kr. til børnene. Nu får vi ingen penge. Men hver uge modtager vi en kasse frugt og grønt fra Røde Kors, og af og til får vi også varer fra lokale butikker. Vi har fået lov til at blive boende i lejligheden, men hver dag er en kamp bare for at få mad på bordet. I Syrien var jeg udearbejdende som syerske, og jeg vil rigtig gerne have et job i Skagen, så jeg ikke er afhængig af kontanthjælp. Jeg vil gerne arbejde med pleje af ældre mennesker og har tilbudt at hjælpe til som frivillig på plejehjemmet, når jeg ikke er i sprogskole. Men svaret fra kommunen er nej, fordi jeg skal tage mig af mine børn. Det argument forstår jeg ikke, for hvis jeg får et job eller en praktik, skal jeg jo afsted hver dag.

Sawla Aldyab / 32 år / kvinde / skilt / børn / jobsøgende / Skagen / fra Syrien / familiesammenført 2016 / har ikke fået forlænget opholdstilladelsen

Jeg kom til Danmark i 2015 og til Skagen i 2016, men det er først for nogle måneder siden, at min kone er kommet til Skagen. Hun er også godt i gang med sprogskolen, og man kan vel sige, at vores datter på knap tre år også er det i vuggestuen, hvor alle de andre børn er danske. Senere skal hun i børnehave, og der lærer hun dansk af de andre børn, så det ender nok med, at hun lærer sproget hurtigere end både min kone og mig.

Jeg håber, at jeg en dag kommer til at arbejde med metal, helst som bilmekaniker, men udsigterne til det er ret lange netop nu. Jeg har af kommunen netop fået at vide, at det er slut for denne gang med at gå på Teknisk Skole, hvor jeg har været samtidig med, at jeg var på sprogskole.

I stedet har man fundet et job til mig på slagteriet Danish Crown i Sæby. Det må jeg så tage, men jeg håber virkelig, at jeg senere, måske når jeg er blevet bedre til at tale dansk, kan komme tilbage på Teknisk Skole.

Jeg håber i hvert fald, at jeg stadig kan gå på sprogskole, selv om jeg også skal arbejde på slagteriet, for jeg elsker Danmark, og min kone og jeg er indstillet på, at det er her, vi skal bo fremover. Men som det ser ud lige nu, er det ikke sikkert, at vi kan blive i Skagen, for der er langt fra Skagen til slagteriet i Sæby. Så måske det bliver nødvendigt for os at flytte til Frederikshavn eller til Sæby.

Teame Habtom Khasai / 22 / mand / gift / børn / Danish Crown / Skagen / fra Eritrea / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse samme år

Vi er kurdere, og det bliver vi ved med at være. Men nu er vi her, og så vil vi være så danske som muligt. Vi tænker allermest på børnenes fremtid. Min største bekymring er mit helbred og især mit syn. Jeg har diabetes 1, som er vanskeligt at regulere, og blandt mange følgesygdomme er dårligt syn. Sygdommene fylder så meget, at de næsten overskygger lettelsen over at være undsluppet krigen og taknemmeligheden over at have fået asyl i et land, hvor familien og især børnene kan leve i tryghed.

Vores hjemby, Afrin i det nordlige Syrien, blev bombet af både syrisk og tyrkisk militær. Flugten fra Afrin gik over grænsen til Tyrkiet. Ikke et rart sted for kurdere, men det var den eneste vej ud. Det lykkedes at komme med en båd til Grækenland, hvor vi fulgte strømmen af syriske flygtninge op gennem Europa. Vi rejste med bus og tog, men mest til fods. I de 14 dage på landevejene var jeg uden medicin, så ved ankomsten til Sandholm blev jeg straks indlagt på sygehuset.

Skagen er det perfekte sted for os. Byen er ikke så stor, børnene trives i skolen, og vi er kommet til at kende vores naboer. Vi drikker kaffe hos hinanden, selv om det er svært med sproget. Da vi forlod Syrien, skulle vi bare finde et land, hvor vi kunne leve trygt. Vi havde hørt meget godt om Danmark. Vi havde også hørt, at Danmark var et racistisk land, men det er kun regeringen. Folk i Danmark og ikke mindst her i Skagen har taget godt imod os. Drømmen for fremtiden er at få styr på helbredet og blive god til dansk – og på længere sigt at der bliver fred i Syrien, for vi savner hjemlandet.

Adris Shiko / 31 år / mand / gift / børn / arbejdssøgende / Skagen / kurder fra Syrien / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse samme år.