Bornholm – 100% Fremmed?

Fremtiden er noget, der svæver i luften. Jeg kan ikke se mig selv i morgen. Det er noget, der er kommet i Danmark. Før havde jeg drømme om, hvad jeg gerne ville om fem år.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 11:33:39 +0000

Fremtiden er noget, der svæver i luften. Jeg kan ikke se mig selv i morgen. Det er noget, der er kommet i Danmark. Før havde jeg drømme om, hvad jeg gerne ville om fem år.

Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke som en fremmed i Danmark. Jeg kom hertil som voksen, så jeg tror heller ikke, at følelsen af at være dansk kommer til at vokse for mig. Men jeg føler mig som en del af samfundet og landet.

Jeg har giftet mig med en dansker, så jeg har også en dansk familie, som jeg holder jul sammen med. Derfor har jeg også et forhold til danske værdier og danske højtider. Da jeg kom hertil, var jeg meget konservativ og lukket, men mødet med andre asylansøgere fik mig til at tænke mindre på, hvor mennesker kommer fra, og hvordan de ser ud – og mere på hvordan de er.

Jeg boede i Saudi-Arabien fra jeg var 19, til var jeg 24. Det var den værste tid i mit liv. Jeg skulle have mit ansigt tildækket, og jeg kunne ikke gå ud alene. Da jeg kom tilbage til Syrien, kunne jeg ikke forstå, hvordan jeg havde holdt de fem år ud. Selvom sproget ikke var en barriere, havde jeg ikke nogen venner. Jeg var mere fremmed i Saudi-Arabien, end jeg er her.

Jeg savner min familie, og jeg savner den fælles kultur: At alle mødes på gaden og siger “God eid”, når ramadanen er slut. Men vi er nogle arabiske familier i Nexø, så vi har et lille samfund her. Det har vi også for vores børns skyld, for de skal også have lov til at opleve kulturen.

Fremtiden er noget, der svæver i luften. Jeg kan ikke se mig selv i morgen. Det er noget, der er kommet i Danmark. Før havde jeg drømme om, hvad jeg gerne ville om fem år.

Men man kan ikke tænke fem år frem, når alt er blevet slået i stykker, og man skal starte helt forfra.

Rawan Abdullah / 37 år / kvinde / gift / børn / starter på læreruddannelsen / Rønne / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / fik opholdstilladelse samme år

Indlægget Fremtiden er noget, der svæver i luften. Jeg kan ikke se mig selv i morgen. Det er noget, der er kommet i Danmark. Før havde jeg drømme om, hvad jeg gerne ville om fem år. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Jeg har stadig min mor og min moster i Bosnien. Det er dét, for min generation er væk. Hvis jeg mødte nogen på gaden i Bosnien, ville vi ikke have noget tilfælles. Hvad skulle jeg tale med dem om?

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 08:22:18 +0000

Jeg har stadig min mor og min moster i Bosnien. Det er dét, for min generation er væk. Hvis jeg mødte nogen på gaden i Bosnien, ville vi ikke have noget tilfælles. Hvad skulle jeg tale med dem om?

Keyword

Jeg har boet 27 år i Bosnien og 28 år i Danmark. Se på mit hjem her. Dér er et gammelt bosnisk våbenskjold, og dér i hjørnet står et dansk flag. Er mit hjem så dansk eller bosnisk, eller er det begge dele? Jeg kan ikke sige, at jeg føler mig mere bosnisk end dansk. Jeg føler mig mere dansk. Jeg føler mig velkommen her.

Når man bor her, arbejder her, betaler skat her og stemmer her, så skal man føle sig hjemme her. Det er også logik. Mine kolleger siger også, at de ville betragte mig som bornholmer, hvis jeg havde børn med en bornholmsk kvinde.

Jeg har stadig min mor og min moster i Bosnien. Det er dét, for min generation er væk. Hvis jeg mødte nogen på gaden i Bosnien, ville vi ikke have noget tilfælles. Hvad skulle jeg tale med dem om?

Jeg har mere tilfælles med dig. Det er logik. Jeg orker heller ikke at se tv fra Bosnien. Økonomien er dårlig, der er korruption overalt, og politikerne skændes. Men jeg snakker med min mor hver dag.

Vores liv og vores fremtid er her. Skal man så sidde og brokke sig og se tv fra Syrien, Eritrea eller Bosnien? Nej. Der burde ikke være forskelle på flygtninge og danskere. Jeg ved godt, at nogle har meget med i bagagen, men man bør lære sproget på 1-2 år og gå ud i verden og klare sig. Når man behandler folk som stakler, så bliver de stakler.

Når vejret er godt, går jeg ud og fotograferer. Det gør jeg stadigvæk, selvom jeg har boet på Bornholm i mange år. Tusindvis af steder på Bornholm er ikke opdaget endnu, og jeg bliver hele tiden ved med at opdage Bornholm. Det giver mig en glæde i livet.

Samir Bektas-Medeni / 55 år / mand / enlig / servicemedarbejder på Bornholmslinjen / Rønne / fra Bosnien / kom til Danmark i 1991 / fik opholdstilladelse i 1995 / blev dansk statsborger i 2001

Indlægget Jeg har stadig min mor og min moster i Bosnien. Det er dét, for min generation er væk. Hvis jeg mødte nogen på gaden i Bosnien, ville vi ikke have noget tilfælles. Hvad skulle jeg tale med dem om? blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Når man er i et land som Danmark, skal man også helst opføre sig som en dansker, men Danmark og Iran er vidt forskellige. For i Danmark har jeg de samme pligter og rettigheder som danskerne. Det havde jeg ikke i Iran.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 11:24:33 +0000

Når man er i et land som Danmark, skal man også helst opføre sig som en dansker, men Danmark og Iran er vidt forskellige. For i Danmark har jeg de samme pligter og rettigheder som danskerne. Det havde jeg ikke i Iran.

Jeg prøver, så godt jeg kan, at blive dansker og opføre mig som enhver anden borger i Danmark. Jeg prøver at lære dansk kultur og sprog, men det bliver nok ikke helt 100 procent perfekt. Jeg arbejder og betaler skat, og det er en af de vigtigste faktorer for mig. Jeg har været muslim, men jeg er konverteret til kristendom. Danmark er mit nye hjem, og her har jeg det godt. Jeg savner min familie, men vi mødes, når det er muligt, i et land som ikke jagter mig, tæt på mit fædreland.

Jeg bliver virkelig ked af det, når man ydmyger mig. Jeg har oplevet, at folk tror, at jeg er bekvemmelighedsflygtning, og har valgt Danmark bevidst, fordi jeg ville nasse på samfundet. Men jeg kendte ikke Danmark. Jeg vidste, at landet fandtes, men ikke hvordan her er.

Som kurder i Iran er man nødt til at gå i persisk skole, tale som en perser, og opføre sig som en perser.

Når man er i et land som Danmark, skal man også helst opføre sig som en dansker, men Danmark og Iran er vidt forskellige. For i Danmark har jeg de samme pligter og rettigheder som danskerne. Det havde jeg ikke i Iran.

I starten troede jeg aldrig, at jeg kunne lære dansk, men jeg er blevet ret god nu. Min danske kæreste griner stadig af mig, når jeg for eksempel siger “humokolse” i stedet for “hukommelse”. Vi har lidt vores egen form for dansk herhjemme.

Jeg har arbejdet i et år nu, og mit dansk er nok gået en smule tilbage, siden jeg stoppede på sprogskole. Til gengæld er jeg gået meget frem i slang og fagsprog, og jeg har tilmed lært noget, min kæreste kalder for håndværkerhumor. Humor er også meget vigtigt for at kunne fungere godt socialt.

Jalal Vatmani / 29 år / mand / har en dansk kæreste / arbejdsmand / Rønne / kurder fra Iran / kom til Danmark i 2015 / fik opholdstilladelse i 2017

Indlægget Når man er i et land som Danmark, skal man også helst opføre sig som en dansker, men Danmark og Iran er vidt forskellige. For i Danmark har jeg de samme pligter og rettigheder som danskerne. Det havde jeg ikke i Iran. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Jeg vil gerne være en del af Danmark. Min drøm er at få et dansk pas. Jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært. Jeg er opvokset her. Jeg har gået i skole her. Min datter er født her. Efter 9. klasse tog jeg en uddannelse.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 11:37:35 +0000

Jeg vil gerne være en del af Danmark. Min drøm er at få et dansk pas. Jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært. Jeg er opvokset her. Jeg har gået i skole her. Min datter er født her. Efter 9. klasse tog jeg en uddannelse.

Det er svært at sige, hvor dansk jeg føler mig. Men jeg tager de gode ting fra Irak, ved at være en rigtig god husmor, og så tager jeg reglerne og rettighederne med mig fra Danmark.

Vi har lige købt hus. Det er en meget speciel følelse, at vi nu ejer noget i det land, som vi bor i. Og at vide at min datter skal vokse op her og have sit eget værelse. Det er et meget flot, stort hus med plads til hele familien, når de kommer fra København eller fra et andet land. Jeg er glad for at have gæster og mennesker omkring mig. Det bliver noget andet end nu, hvor vi bor i lejlighed.

Da vi skulle købe huset, var det lidt et problem at få lov, fordi min mand ikke har boet i Danmark i fem år. Der var spørgsmål om sprog, arbejde og opholdstilladelse. Det var en overraskelse, da vi fik lov, og vi var rigtig glade. Vi følte os kun 70-80 procent sikre på det.

Jeg vil gerne være en del af Danmark. Min drøm er at få et dansk pas. Jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært. Jeg er opvokset her. Jeg har gået i skole her. Min datter er født her. Efter 9. klasse tog jeg en uddannelse.

Så sagde de, at jeg skulle have et arbejde. Nu er jeg så på barsel og skal vente et år mere, og der kommer også hele tiden nye regler. Hvorfor skal det være så svært?

Jeg er meget ærlig. Det kan godt gøre mig uvenner med folk. Jeg siger bare med det samme, hvad jeg føler. Jeg er også en meget bestemt person. Jeg kan hurtigt blive sur, men jeg bliver også hurtigt glad igen.

Sura Al-Haidar / 27 år / kvinde / gift / et barn / klinikassistent hos tandlæge / Rønne / fra Irak / kom til Danmark i 2004 / har midlertidigt ophold

Indlægget Jeg vil gerne være en del af Danmark. Min drøm er at få et dansk pas. Jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært. Jeg er opvokset her. Jeg har gået i skole her. Min datter er født her. Efter 9. klasse tog jeg en uddannelse. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Jeg kan godt lide rytmen, musikken og bevægelsen i folkedans. Jeg oplever også at lære mere om danske traditioner, når jeg danser folkedans. Jeg har ikke en dragt endnu, men jeg glæder mig til at få en.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 13:38:29 +0000

Jeg kan godt lide rytmen, musikken og bevægelsen i folkedans. Jeg oplever også at lære mere om danske traditioner, når jeg danser folkedans. Jeg har ikke en dragt endnu, men jeg glæder mig til at få en.

Jeg føler nogle gange, at jeg er 50 procent dansker og 50 procent iraker. Jeg er stadig iraker, men jeg er også i gang med at blive integreret, så jeg begynder også at føle mig dansk.

Da jeg lige var kommet hertil, følte jeg mig mere velkommen. Det varede indtil omkring 2015-2016. Folk er blevet mere kritiske over for flygtninge. Jeg ser det i tv og i aviserne, og jeg oplever det også personligt. Det er trist. Men ved at involvere mig, og knokle, prøver jeg at vise folk, at mange misforstår flygtninge. At vi også kan være et gode her i samfundet.

Medierne viderebringer nogle forkerte billeder, og jeg har også selv haft forkerte billeder. Da jeg lige var kommet, så jeg nogle billeder af nøgenløbet på Roskilde Festival, og det fik mig til at tro, at alting i Danmark handlede om sex. Men det var måske kun 50 mennesker der løb det nøgenløb. Da jeg lige var kommet, spurgte folk mig også hele tiden, om jeg drak alkohol. Så i starten troede jeg også, at danskerne drikker meget mere, end de fleste af dem gør.

Hvis min familie og mine venner ikke er glade, kan jeg heller ikke være glad. Jeg arbejder som frivillig og med at hjælpe andre. Alt går bedre, når jeg tænker på andre, før jeg tænker på mig selv.

Min store hobby er at lege med min datter, men jeg går også til folkedans med min kone. Det er sjovt.

Jeg kan godt lide rytmen, musikken og bevægelsen i folkedans. Jeg oplever også at lære mere om danske traditioner, når jeg danser folkedans. Jeg har ikke en dragt endnu, men jeg glæder mig til at få en.

Hisham Wael Zaki / 33 år / mand / gift / et barn / starter sandsynligvis på lærer uddannelsen, frivillig samarit og barchef / Rønne / fra Irak / kom til Danmark i 2013 / fik opholdstilladelse i 2015

Indlægget Jeg kan godt lide rytmen, musikken og bevægelsen i folkedans. Jeg oplever også at lære mere om danske traditioner, når jeg danser folkedans. Jeg har ikke en dragt endnu, men jeg glæder mig til at få en. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Vi taler rigtig mange sprog herhjemme: Pigerne taler dansk med hinanden. Jeg taler engelsk med min kone og dansk med den store af pigerne. Med den lille taler jeg Mon, min burmesiske dialekt, og min kone taler nepalesisk med begge pigerne.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 08:09:26 +0000

Vi taler rigtig mange sprog herhjemme: Pigerne taler dansk med hinanden. Jeg taler engelsk med min kone og dansk med den store af pigerne. Med den lille taler jeg Mon, min burmesiske dialekt, og min kone taler nepalesisk med begge pigerne.

Keyword

Jeg føler mig ikke så fremmed, for jeg har været her i 15 år. Jeg synes selv, at jeg følger godt med i samfundet, og føler mig godt hjemme. Men selvfølgelig er jeg også fremmed, for det er vigtigt for mig, hvor jeg kommer fra. Jeg er 50 procent af hver, vil jeg sige.

Jeg er godt med på humoren. Dansk humor er rigtig svær at lære, men den er også vigtig. Hvis man ikke forstår humoren, er det svært at tale med, også på arbejdet.

Jeg kom til Danmark som kvoteflygtning. Det er en stor gave fra Danmark til mig, at jeg kunne komme hertil. Da jeg landede i Bornholms Lufthavn, stod en møbleret bolig klar. Alt var klar til mig.

Efter seks måneder fik jeg arbejde på Svaneke Bryghus. Jeg startede med at gøre rent, men jeg er en arbejdshest, så jeg sagde aldrig nej til en opgave. Lidt ad gangen kom jeg også med til at brygge øl, og nu har jeg taget diplomuddannelsen som brygger. I dag kan jeg udfylde alle opgaver på bryghuset.

Min kone er fra Bhutan. Hun havde en datter, da jeg mødte hende, så nu har vi to piger på 13 og 5 år.

Vi taler rigtig mange sprog herhjemme: Pigerne taler dansk med hinanden. Jeg taler engelsk med min kone og dansk med den store af pigerne. Med den lille taler jeg Mon, min burmesiske dialekt, og min kone taler nepalesisk med begge pigerne.

Næsten hele min familie er stadig i Burma. Jeg har ikke set dem i 20 år. Først for nylig så jeg min bror, der bor i New York nu. Jeg huskede ham som en lille dreng på fire år, og det var underligt. Selvom vi er i familie, havde vi ikke rigtig noget at snakke om.

Kau Root Junu / 35 år / mand / gift / børn / brygger / Svaneke / fra Burma / kom til Danmark i 2005 / fik opholdstilladelse samme år / blev dansk statsborger i 2017

Indlægget Vi taler rigtig mange sprog herhjemme: Pigerne taler dansk med hinanden. Jeg taler engelsk med min kone og dansk med den store af pigerne. Med den lille taler jeg Mon, min burmesiske dialekt, og min kone taler nepalesisk med begge pigerne. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Jeg er forældreløs. Min mor forlod min far og mig, da jeg var halvandet år, og da jeg var ni år, mistede jeg min far. Da min farmor fik at vide, at min far var død, døde hun selv, samme dag.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 11:16:57 +0000

Jeg er forældreløs. Min mor forlod min far og mig, da jeg var halvandet år, og da jeg var ni år, mistede jeg min far. Da min farmor fik at vide, at min far var død, døde hun selv, samme dag.

Keyword

Jeg føler mig som 50-50: Halvtreds procent dansk, for jeg skal blive her for altid, jeg følger godt med i det danske samfund, og jeg er godt i gang. Men jeg er også fremmed.

Jeg er forældreløs. Min mor forlod min far og mig, da jeg var halvandet år, og da jeg var ni år, mistede jeg min far. Da min farmor fik at vide, at min far var død, døde hun selv, samme dag.

Jeg har prøvet at opsøge min mor, men noget af hendes familie har nu fortalt mig, at hun døde i 2015.

Nu har jeg selv fået familie, og det gør mig glad og lykkelig. Men nogle gange kan jeg også godt mærke, at jeg mangler noget at give videre til mine børn, fordi jeg næsten ikke selv har haft forældre. Jeg kan godt mærke, at der er noget, som jeg ikke selv har fået. Hvis børnene har gjort noget, der gør mig sur og irriteret, ved jeg ikke altid, hvordan jeg skal håndtere det.

Jeg har altid drømt om at blive sygeplejerske, men jeg var helt ung, da jeg fik min ældste datter, så jeg har ikke haft mulighed for at tage en uddannelse. Den mulighed fik jeg, da jeg kom til Danmark. At blive sygeplejerske kræver en studentereksamen, så jeg skulle finde en kortere vej til en uddannelse. Når jeg bliver lidt bedre til sproget, kan det godt være, at jeg vil læse videre til sygeplejerske.

Jeg drømmer om at gøre min uddannelse færdig og få et godt arbejde. Fordi jeg har været statsløs næsten hele mit liv, er det at få et statsborgerskab også en stor drøm for mig.

Junu Thapa / 32 år / kvinde / gift / to børn / sosuhjælper, kommende sosu assistent / Svaneke / fra Bhutan / kom til Danmark i 2011 / fik opholdstilladelse samme år

Indlægget Jeg er forældreløs. Min mor forlod min far og mig, da jeg var halvandet år, og da jeg var ni år, mistede jeg min far. Da min farmor fik at vide, at min far var død, døde hun selv, samme dag. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Nogle dage får jeg kun skrevet én sætning. Jeg har skrevet på den i fire år nu, og jeg har skrevet 49 sider. At gå tilbage til tiden på asylcentret, er som at bevæge sig ind i et mørkt rum, som jeg ikke kan opholde mig ret længe i.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 11:21:14 +0000

Nogle dage får jeg kun skrevet én sætning. Jeg har skrevet på den i fire år nu, og jeg har skrevet 49 sider. At gå tilbage til tiden på asylcentret, er som at bevæge sig ind i et mørkt rum, som jeg ikke kan opholde mig ret længe i.

Før jeg fik dansk statsborgerskab, havde jeg intet statsborgerskab. Det var en meget mærkelig følelse at være statsløs. Så meget kort vil jeg sige, at jeg er 90 procent dansk.

Da jeg rejste til Armenien for at besøge min kone, følte jeg mig udenfor. Så snart jeg åbnede munden og talte armensk, kunne folk straks fornemme, at jeg ikke var derfra. Jeg elskede at være der, men jeg var udenfor.

I min fritid dyrker jeg meget kampsport og fitness, og jeg hugger i sten, maler og spiller musik. Jeg skriver også på en bog om de seks år, hvor jeg boede på et asylcenter ved Aalborg. Bogen slutter, når jeg får statsborgerskab, for så er hele min rejse komplet.

Jeg lærte mig selv dansk. På asylcenteret måtte jeg ikke modtage undervisning, men jeg havde en dansk ven, der lånte mig hans lånerkort til biblioteket. I starten lånte jeg børnebøger, som Peter Plys, og brugte en dansk-armensk ordbog, men ret hurtigt behøvede jeg den ikke længere. Efter halvandet år læste jeg Nordkraft, De Tre Musketerer og Greven af Monte Cristo på dansk.

I min bog prøver jeg at skrive så objektivt og ærligt som muligt. Det skræmmer mig, og derfor går det også langsomt.

Nogle dage får jeg kun skrevet én sætning. Jeg har skrevet på den i fire år nu, og jeg har skrevet 49 sider. At gå tilbage til tiden på asylcentret, er som at bevæge sig ind i et mørkt rum, som jeg ikke kan opholde mig ret længe i.

Men min bog er også en succeshistorie, for de sidste 5-6 år har været én lang optur for mig. Bogen hedder “Indlænding”, fordi jeg ikke er udlænding mere. Ingen bruger det ord, så det vil jeg prøve at tage patent på.

Gevorg Babayan / 34 år / mand / gift / radiograf / Rønne / fra Armenien / kom til Danmark i 1999 / fik opholdstilladelse i 2013 / blev dansk statsborger i 2018

Indlægget Nogle dage får jeg kun skrevet én sætning. Jeg har skrevet på den i fire år nu, og jeg har skrevet 49 sider. At gå tilbage til tiden på asylcentret, er som at bevæge sig ind i et mørkt rum, som jeg ikke kan opholde mig ret længe i. blev først udgivet på 100% Fremmed?.

Mit arbejde betyder alt for mig, og jeg er dybt, dybt taknemmelig over for min arbejdsgiver. Han gav mig et job, selvom jeg er asylansøger.

100pctfremmed — Thu, 04 Jul 2019 08:17:10 +0000

Mit arbejde betyder alt for mig, og jeg er dybt, dybt taknemmelig over for min arbejdsgiver. Han gav mig et job, selvom jeg er asylansøger.

Keyword

Lige meget hvor jeg bor i verden, føler jeg mig som menneske og som en del af alverdens mennesker. Jeg føler mig som en del af det land, hvor jeg bor. Derfor føler jeg mig nu som en del af Danmark.

Jeg er den sidste asylansøger, der er tilbage på Bornholm. Da jeg boede på asylcentret, fik jeg job formidlet gennem Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Derfor fik jeg også lov til at få min egen adresse. Normalt kan asylansøgere hverken få job eller bolig.

Jeg har et beskæftigelseskort, der giver mig lovligt ophold i et år. Hver sjette måned skal jeg skrive under på, at jeg stadig er i arbejde. Jeg får at vide af advokaten, at Danmark ikke kan sende mig tilbage, fordi mit liv vil være i fare i Irak. Jeg sad fængslet i Irak på grund af en sunni-shia konflikt.

Mit arbejde betyder alt for mig, og jeg er dybt, dybt taknemmelig over for min arbejdsgiver. Han gav mig et job, selvom jeg er asylansøger.

Jeg ved ikke, hvor jeg er om fem år. Jeg kan ikke engang se mig selv om fem minutter, for mit liv er fyldt med uvished. Men som et ønske, og en drøm, ser jeg mig selv om fem år i det her hus og med det samme arbejde. Jeg ser ikke mig selv her om fem år. Men jeg ønsker det.

Det sværeste i mit liv er, at jeg ikke har et CPR-nummer. Uden et CPR- nummer er jeg ikke sikker på at kunne blive her. Mit store ønske, og min drøm, er at få et CPR-nummer. Bortset fra det er der ikke noget, der er svært. Her er ikke krig, og jeg føler mig lige så meget værd som kongen selv.

Khudur Farhan / 50 år / mand / fraskilt / børn / arbejder på Bornholms Valsemølle / Aakirkeby / fra Irak / kom til Danmark i 2015 / fik beskæftigelseskort med ret til et års ophold i 2019

Indlægget Mit arbejde betyder alt for mig, og jeg er dybt, dybt taknemmelig over for min arbejdsgiver. Han gav mig et job, selvom jeg er asylansøger. blev først udgivet på 100% Fremmed?.