Agha Muhammad Nadeem

Jeg føler mig ikke fremmed her. Danmark er mit hjem, ligeså meget som Pakistan, hvor jeg er født og opvokset. Jeg har boet her i 29 år. Jeg har både haft en kiosk og en slagterbutik her, og mit eneste problem er, at jeg aldrig har lært sproget.

Jeg vil gerne vende hjem til Pakistan igen, men mine børn skal ikke med. De vil slet ikke kunne acceptere den måde, vi lever på der. Da de var små, var vi i Pakistan og ansatte en fattig pige fra gaden, som legede med børnene og spiste sammen med os. Men min familie blev forarget, for i Pakistan er folk opdelt efter deres sociale status. Jeg sagde til dem, at de kunne gå, hvis de ikke kunne acceptere den fattige pige. Jeg ønsker ikke, at mine børns holdning til andre skal ændre sig fra den danske, hvor alle er lige. Mange synes, at det er fjollet, at jeg vil rejse tilbage. Gennemsnitsalderen i Pakistan er 61, det danske hospitalsvæsen er gratis, og som ældre ved vi, at vi ender der før eller siden. Men det er meget vigtigt for mig at blive begravet i Pakistan.

I Danmark er kirkegårdene tomme, men i Pakistan kommer folk dagligt og beder for deres afdøde familiemedlemmer. Jeg kan godt lide tanken om, at mine nære beder for mig. De har måske været bedre mennesker end jeg, så jeg håber på, at Allah hører deres bønner og tilgiver mig mine synder.

61 år / mand / i et forhold, børn / København N / selvstændig slagter / fra Pakistan / kom til Danmark i 1987 / opholdstilladelse samme år