Saw Maung Iwin Low

Jeg føler mig stadig 100 procent fremmed i Danmark, for sproget er meget svært. Da jeg kom til Danmark, fik vi tildelt et sted at bo i Gislev på Fyn. Det var underligt og ensomt, for der var nærmest ingen mennesker på gaden eller i supermarkederne. Det var som om, vi var de eneste i byen.
Der er mange ting, som er anderledes i Danmark. Jeg kan stadig huske den første gang, jeg oplevede sne. Det var virkelig specielt, for jeg havde aldrig set det i mit hjemland, så selvom jeg var en voksen mand, så skyndte jeg mig ud for at lege i det.

Jeg er en del af Karén-folket, og vi blev lovet selvstændighed af England efter 2. Verdenskrig. Det løfte er ikke blevet holdt, og derfor er der konflikt i mit hjemland. Hvis jeg ikke var flygtet, så tror jeg ikke, jeg ville være i live i dag. I Danmark må man være den, man er. Det kan jeg godt lide. Jeg havde svært ved at finde arbejde på Fyn og besluttede mig for at tage til Esbjerg, hvor jeg kendte andre burmesere. Det er et rart sted at bo, og jeg er også glad for mit arbejde. Men jeg drømmer om at blive selvstændig, så jeg kan tjene lidt flere penge.

Min første kone, som var gravid, da vi flygtede, døde af lungekræft, da vores søn var to år. Jeg har senere mødt en ny kone, som jeg har fået en datter med. Vi er lykkelige. I det hele taget føler jeg mig lykkelig, og jeg synes, danskere er utrolig hjælpsomme. Jeg har blandt andet mødt Rita gennem Børns Voksenvenner Esbjerg, og hun er også voksenven for min søn. Hun har hjulpet min familie og mig utrolig meget, så jeg er meget taknemmelig for hende.

29 år / mand / gift / børn / lagermedhjælper hos Red Office / Esbjerg / fra Burma / kom til Danmark i 2011 / opholdstilladelse samme år