Som årene går, føler jeg mig mere og mere dansk. Men som ny dansker vil jeg sige: Føj for en udlændingepolitik, der bliver ført nu. Nye flygtninge har meget barskere vilkår, end vi havde. Og jeg er bange for, at den aktuelle, menneskefjendske udlændingepolitik vil føre til det stik modsatte af integration. Det er marginalisering af værste skuffe. Tænk, et holdningsskred på bare 40 år.

Jeg kom til Danmark som flygtning fra Chile i 1976 som modstander af Pinochets militærdiktatur. Jeg blev anholdt straks efter kuppet i 1973 og sad i fængsel i næsten tre år inden, at jeg blev udvist. Jeg landede i Aarhus og syntes, at alt var frygteligt svært i starten - kulturen, sproget, klimaet, men især det at vente og håbe på, at jeg snart kunne vende hjem til Chile igen. Midt i alt det svære var det altafgørende, at danskerne viste stor solidaritet med alle os flygtninge fra Latinamerika. Vi blev blev accepteret for det, vi var, nemlig politiske flygtninge. Da jeg forlod Chile i 70’erne, var der mange militærkup i Latinamerika, som var støttet af USA og nogle europæiske lande. Disse kup var brutale mod de progressive kræfter, som forsøgte at indføre demokratiske samfund. Tusindvis af mennesker blev enten dræbt, de forsvandt, blev fængslet eller tortureret. Mange blev udvist, og mange flygtede. Efter en lang stabil periode er højrefløjen sammen med USA begyndt at iværksætte såkaldte “bløde” kup. Formålet med disse kup er atter at indføre neoliberal økonomisk politik, som vil øge fattigdommen i landene. Jeg er meget bekymret for Latinamerikas fremtid, så jeg er glad for, at min familie og jeg nu bor i Danmark.

64 år / mand / i et forhold / børn / områdeinspektør hos ejendomsselskab / Frederiksberg / fra Chile / kom til Danmark i 1976 / opholdstilladelse samme år