Shahpour Sobhani

Jeg er ud af en stor søskendeflok. Allerede som barn var jeg meget målrettet omkring min skole, og jeg har altid knoklet for at nå de mål, jeg satte mig. Da jeg fortalte min mor, at jeg ville rejse fra Iran, fordi mit liv ikke skulle spildes med tre års værnepligt og krig, begyndte hun at græde. ”Men prøv at se,” sagde jeg, ”du har ni børn, og af dem er jeg nummer syv.” ”Ja, min søn,” svarede hun, ”men en dag vil du forstå, at hver eneste blomst har sin egen duft.”

I dag har jeg min egen familie her. Og ja, jeg forstår den kærlighed. Jeg satte mig det mål, at jeg ville være apoteker inden for fem år. Jeg søgte en ledig bevilling i København, men der var flere ansøgere end bevillinger. I 2010 kom der en ledig bevilling i Aabenraa. Jeg kendte ikke et eneste menneske i byen dengang.

For mig er apotekergerningen særlig. Apotekeren har mange forskellige opgaver inden for sundhedssektoren. Det handler om patienternes helbred og kundernes sundhed. Så for mig er det vigtigt at behandle hver eneste kunde med respekt. Jeg nyder at stå i skranken og bruge min faglighed til at hjælpe de mennesker, som jeg møder i hverdagen.

Jeg føler mig ikke fremmed, men fremmedhed kommer altid an på, hvem man møder. Af og til kan jeg møde den fordom, at én med min baggrund ikke kan nå det, som jeg har nået. Men min erfaring er, at uanset hvor man kommer fra, så handler det om det, som kommer inde fra én selv. Er man et givende menneske, får man altid noget tilbage.

Shahpour Sobhani / 54 år / mand / gift / børn / apoteker / Aabenraa / Kurder fra Iran / kom til Danmark i slutningen af 1985 / opholdstilladelse 1986