Alia Ismail El-Aynein

Ord kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker Danmark. For mig er det ikke modstridende at være en muslimsk kvinde med tørklæde, og føle sig som dansker. Da jeg kom til Danmark græd jeg meget i lang tid. Det var så hårdt at rejse væk fra min familie, og komme til en ny by i et nyt land, hvor jeg ingen kendte. Jeg klarede det kun, fordi jeg havde min forstående og meget kærlige mand. Han var min bedste ven - fred være med ham.

Alle vores børn er født her, og vi har prøvet at give dem de gode traditioner fra den danske og den arabiske kultur. Mine to sønner har færdiggjort deres kandidater, og har fået fast arbejde, mens mine to døtre læser på universitetet. Da jeg kom til Danmark, drømte jeg selv om at læse på universitetet, men da vi fik børn, besluttede jeg mig for at lade være. Man skal have overskud, hvis man skal have med børn at gøre, og jeg fortryder ikke min beslutning. Mine egne drømme bliver opfyldt gennem mine børn, og jeg er stolt over, at de bruger deres evner fornuftigt.

Der er aldrig nogen, der har tvunget mig til at tage tørklæde på. Som 12-årig valgte jeg selv at tage tørklæde på, selvom ingen af mine storesøstre gik med det, men jeg tog det af igen som 16-årig. Da jeg kom til Danmark bar jeg ikke tørklæde, men jeg begyndte at savne det. Jeg ved ikke helt hvorfor: Måske man leder efter sine rødder, når man kommer til et nyt land?
Ingen af mine døtre går med tørklæde. Skal jeg være helt ærlig, ville jeg ønske, at de gjorde, men jeg kan ikke tvinge dem. Det er deres eget valg.

49 år / kvinde / enke og har to sønner og to døtre / tolk og har catering-firmaet A-Z i det Arabiske Køkken / Viborg / født i Libanon af palæstinensiske forældre / kom til Danmark i 1991 / familiesammenført samme år