.

Sommetider, når vi er til kamp  med den fodboldklub, hvor jeg er formand, kigger de danske  hold mærkeligt på os, fordi de tror, alle indvandrere gør  dårlige  ting.   føler jeg  mig fremmed. Men når man dyrker sport, er ingen fremmede;  sporten er et fælles sprog.

Da jeg kom til Danmark og søgte asyl, var der ikke noget personale i lufthavnen. Det var 26.  juni 1992, og Danmark  spillede EM-finale mod Tyskland. Jeg hørte nogen  juble, og så kom personalet  tilbage. Da  jeg  havde  fået  asyl,  kom jeg efter lidt tid til Aalestrup, og der begyndte  min integration.

Jeg kom med i en fodboldklub som den eneste udlænding. Til sæsonafslutningsfesten købte de kylling og juice til mig, fordi jeg som muslim ikke drikker øl eller spiser svinekød. Når man viser respekt, får man respekt den anden vej.

Da vi flyttede til Aarhus, var jeg med til at starte en klub, hvor børn og unge spiller fodbold,   svømmer og laver sociale aktiviteter. Forhåbentlig  holder det dem væk fra  bander og ballade. Mine sønner er med, den ældste er målmand. Da jeg boede i Kuwait, spillede jeg fodbold på højt plan og var  målmand. Men min far ønskede nærmest, at jeg brækkede benet. Han var bange for, at der skete mig noget på gaden. Jeg binder  mine sønners snørebånd, når de skal spille kamp.

Vi har arabere, kurdere,  irakere, libanesere, palæstinensere, somaliere, tyrkere og danskere i klubben.  Jeg er dansker, fordi jeg har  dansk  pas, og  kurder, fordi  jeg taler kurdisk. Selv om mine forældre bor i Irak, og jeg er  opvokset i Kuwait, har jeg  stærkere følelser for Danmark.  Hvorfor skulle jeg føle mig taknemlig over for et land,  hvor jeg blev krænket? Jeg er taknemlig over for Danmark, hvor alle døre blev åbnet for  os. Derfor vil jeg gerne give  noget tilbage.

Mohammad Rasoul R. Weis / 50  år / mand / gift / børn/ fleksydelse / Brabrand  / Aarhus / kurder  fra  Kuwait / kom til Danmark  som  flygtning i 1992 / opholdstilladelse samme år

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier