.

Jeg  føler mig ikke fremmed  i Danmark,  selv om jeg  har  en  anden hudfar ve end de fleste. Men andre  kan få mig til at føle mig fremmed, hvis de siger, at det, jeg gør, er udansk.  Nogle har fx sagt, at mit syn på  børneopdragelse skyldes, at jeg er vietnameser.

Da jeg  kom til Danmark,  blev jeg chokeret over, hvordan  børnene talte til lærerne. Siden forstod jeg, at danske  børn lærer at forhandle og sige deres mening. Men jeg synes stadig,  der skal være grænser. Det skyldes min baggrund bl.a. som pædagog, ikke vietnamesisk kultur. Jeg var 13  år, da jeg kom hertil.

Jeg  havde en madpakke  med stegte ris med i skole  og ville dele med de andre. Det gik op for mig, at  sådan gør danskere ikke. Jeg tænkte, det var egoistisk.

Jeg er taknemlig for at bo i et land,  hvor ingen går  sultne i seng,  og der  er hjælp  til syge  og  handicappede. Jeg forstår  ikke flygtninge, som snyder systemet. Danmark  er et paradis, bortset fra klimaet.

Da jeg kom til Danmark,  lå der  sne,  og jeg fór ud og rullede mig i den og spiste af den.  Jeg havde  aldrig  set sne i Vietnam. Der var en sød kantinedame på  min skole, som forærede min søster og mig en rød slæde.  Hun inspirerede  mig også  til at læse til pædagog/lærer.

Jeg holder  af at arbejde med  børn  med  diagnoser. Jeg kan  lide at løfte en opgave, som andre  giver op over for. Jeg laver også  frivilligt arbejde. Hvis jeg  havde  helbred  og  økonomi  til det,  ville jeg  rejse til Vietnam og  hjælpe  udsatte  børn  og  krigsveteranerne, der  bliver behandlet som affald.  Jeg har  været  i Vietnam tre gange og græd, da jeg så tiggerne.  Det fik mig til at føle mig fremmed i mit fødeland.

Mira Troung / 48 år / kvinde / i et forhold / lærer / Aarhus / fra Vietnam / kom til Danmark  i 1983 som familiesammenført

Kontakt

Metropolis
c/o Københavns Internationale Teater

Refshalevej 163 A, 1
DK-1432 København K
Mail: projekt@kit.dk

Links

Kunstprojekt
Tidligere flygtninge
Kunstprojekt København

Nordea Fonden
Følg udstillingen på de sociale medier